Pædagogisk læreplan

Hvad siger loven om det pædagogiske grundlag?

Den pædagogiske læreplan skal udarbejdes med udgangspunkt i et fælles pædagogisk grundlag.

Det pædagogiske grundlag består af en række fælles centrale elementer, som skal være kende­tegnende for den forståelse og tilgang, hvormed der skal arbejdes med børns trivsel, læring, udvikling og dannelse i alle dagtilbud i Danmark.

De centrale elementer er:

• Børnesyn: Det at være barn har værdi i sig selv.
  
  
• Dannelse og børneperspektiv: Børn på fx 2 og 4 år skal høres og tages alvorligt som led i starten på en dannelsesproces og demokratisk forståelse.
  
  
• Leg: Legen har en værdi i sig selv og skal være en gennemgående del af et dagtilbud.
  
  
• Læring: Læring skal forstås bredt, og læring sker fx gennem leg, relationer, planlagte aktiviteter og udforskning af naturen og ved at blive udfordret.
  
  
• Børnefællesskaber: Leg, dannelse og læring sker i børnefællesskaber, som det pædagogiske personale sætter rammerne for.
  
  
• Pædagogisk læringsmiljø: Et trygt og stimulerende pædagogisk læringsmiljø er udgangspunktet for arbejdet med børns læring.
  
  
• Forældresamarbejde: Et godt forældresamarbejde har fokus på at styrke både barnets trivsel og barnets læring.
  
  
• Børn i udsatte positioner: Alle børn skal udfordres og opleve mest ring i lege og aktiviteter.
  
  
• Sammenhæng til børnehaveklassen: Sammenhæng handler blandt andet om at understøtte børns sociale kompetencer, tro på egne evner, nysgerrighed mv.

Loven fastsætter, at alle elementer i det fælles pædagogiske grundlag skal være udgangspunkt for arbejdet med den pædagogiske læreplan og dermed det pædagogiske arbejde med børns læring i dagtilbud.

Nogle elementer i form af fx børnesynet skal altid være til stede i det pædagogiske læringsmiljø, mens andre elementer som fx arbejdet med at skabe en god overgang til børnehaveklassen kan være mere til stede i nogle sammenhænge end andre.

Hvordan kommer de fem centrale elementer fra det fælles pædagogiske grundlag til udtryk hos os og bliver omsat i vores hverdag sammen med børnene?

Barnesyn

Børn har ret til at være børn, til at være forskellige og udvikle sig i forskelligt tempo. Det er det pædagogiske personales ansvar at give børnene nærvær, omsorg og tryghed, så de trives og udvikler sig og er en del af et fællesskab. Demokrati, medbestemmelse og medindflydelse ved børnemøder, hvor børnene har en stemme, fremmer flere elementer i børnenes udvikling f.eks. oplevelsen af at være inkluderet og træning i at lytte til andres mening. Det er vigtigt, at børnene har faste og genkendelige rammer og er i et trygt miljø. Det pædagogiske personale har ansvaret for at rammesætte legen for at styrke nysgerrighed og fantasi. Børnene ses som aktive med skabere af egen læring.

Dannelse og børneperspektiv

I dannelse foregår guidning til livet i det miljø barnet vokser op i. For barnet sker dannelse i forskellige læringsmiljøer både verbalt og non – verbalt. I børnehaven fortsætter læringen om de sociale spilleregler, som skal bruges i skolen og gennem livet, i et demokratisk samfund. Vi lægger vægt på at barnet deltager aktivt i at skabe viden om sig selv og sin omverden.

Leg

Barndommens gade er flyttet ind i institutionen og teknologisk legetøj med primært fysisk passiv leg, f.eks. iPads, er blevet en del af familiernes hverdag. Det betyder at vi tillægger legen, ikke mindst den fysiske leg, stor værdi, da den har væsentlig betydning både for hjernens udvikling og for den motoriske udvikling.  Man skal kunne se, høre og mærke legen i dagligdagen. Vi forsøger at skabe gode rammer omkring legen f.eks. ved at stille rekvisitter til rådighed og give input. Vi kan rammesætte legen for at skabe og understøtte den.

Læring

Alt er læring! Men vi er opmærksomme på at al læring ikke er god læring. Vi ser det enkelte barn og det som barnet er i gang med. Vi giver barnet tid og gør os umage med at se intentionen i barnets handling. Vi præsenterer barnet for et alsidigt læringsmiljø f.eks. i form af planlagte tematiske aktiviteter som ” Venskabsdage” hvor børnene bliver delt i grupper på tværs af stuerne. På de dage arbejder vi også med temaer som f.eks.; ”Årstiderne”, ”dyr og mad” med besøg på bondegård, ”naturen omkring os” med besøg i Kløverhaven eller ”styrk motorik på en sjov måde” i gymnastiksalen. 

Vi benytter desuden flere gange årligt, nærmiljøets kulturelle tilbud. Se afsnittet om inddragelse af lokalsamfundet. 

Børnefællesskaber

I børnefællesskabet sker der også vigtig indlæring af sociale spilleregler og færdigheder f.eks. at vente og lytte til hvad andre siger, at dele og vente på sin tur, at indgå kompromis og børnene lærer om venskab og knytter de første venskaber. Vi lægger vægt på at skabe rum til at børn kan etablere venskaber på tværs af alder, køn og kultur og så at mobning forebygges. De voksne skal støtte op omkring legen. Vi skal gå foran, ved siden af og bagved. Legen er vigtig for børnefællesskabet, fordi træning i at kunne begå sig socialt også øves i legen.

Det er det pædagogiske personales ansvar, at børnene oplever at være en del af et fællesskab.  Det er den voksnes ansvar at vurderer gruppestørrelse og gruppesammensætning. Vi har en god dialog med forældre om, hvor vigtigt det er, at børnene har et stabilt fremmøde i daginstitutionen, for at de bliver en del af fællesskabet. Og at forældrene også forstår, at alle børn har forskellige ressourcer.

Hvordan skaber vi hele dagen et pædagogisk læringsmiljø, der giver alle børn mulighed for at trives, lære, udvikle sig og dannes?

Vi arbejder bevidst og målrettet med børns trivsel, udvikling, læring og dannelse. Det pædagogiske læringsmiljø er til stede hele dagen. Vi støtter børnene i at sige til og fra og indgå i både kendte og nye sammenhænge med andre børn. Vi sikrer, at der er et rigt sprogligt og motorisk miljø, hvor alle børn kan deltage. I samarbejde med forældrene sikrer vi, at der er sammenhæng i læringsmiljø både i hjemmet og i dagtilbuddet. Vi tager højde for børns forskellige forudsætninger i børnegruppens sammensætning.

Hvordan samarbejder vi med forældrene om barnets og børnegruppens trivsel og læring?

Den første kontakt/møde er vigtig for et godt samarbejde. Vi tillægger det stor værdi at have den daglige kontakt med forældre i hente og bringe situationer. Vi sikrer gensidig forventnings afstemning til hinanden. Vi skal i dialog med forældre for at fremme børns trivsel, læring, udvikling og dannelse. Vi lægger vægt på at fremme et miljø og en facon der skaber en tryg og tillidsfuld dialog. Vi dokumenterer og informerer på vores fælles informationsplatform Tabulex. Vi sætter børns læring på dagsordenen til forældremøder og til forældresamtaler for at sikre en sammenhæng mellem dagtilbud og hjem.

Hvordan skaber vi et pædagogisk læringsmiljø, der tager højde for og involverer børn i udsatte positioner, så børnenes trivsel, læring, udvikling og dannelse fremmes?

Her tænker vi på børn og familier der varigt eller midlertidigt har udfordringer, hvor det pædagogiske miljø kan betyde en væsentlig positiv forskel for barnet. Familien og eller barnets udfordringer kan være sociale, sproglige, motoriske, kognitive eller kulturelle forskelle. Det er vigtigt at skabe tillid med familien – første besøg er meget vigtigt. Vi prioriterer derfor at afsætte god tid og vi møder barnet og familien med positive forventninger og fokuserer også på familiens ressourcer.

Vi giver barnet en genkendelig hverdag og plads og rum til at være i en mindre gruppe, når det er muligt. Dette for at give mulighed for at arbejde målrettet med barnet specifikke udfordringer. Det er vigtigt at vi har et godt tværfagligt samarbejde omkring barnets/familiens udfordringer.

Hvordan tilrettelægger vi vores pædagogiske læringsmiljø for de ældste børn, så det skaber sammenhæng til børnehaveklassen?

Vi vægter at førskolebørnene har deres egen stue. Vi arbejder målrettet med det enkelte barns og gruppens trivsel, udvikling, læring og dannelse i dialog med forældrene. Slagelse kommune har udfærdiget en Brobygningskanon som vi følger og tilpasser børnegruppen:

• Slagelse Kommunes Brobygningskanon (nyt vindue)

Vi brobygger med distriktsskolen og besøger de øvrige skoler børnene skal gå på.

Hvordan inddrager vi lokalsamfundet i arbejdet med at skabe pædagogiske læringsmiljøer for børn?

Vi har en til to repræsentanten i byens lokalråd. Rådet er nedsat for flere år siden. Det opstod for at samle ”Sognet” og for at binde lokalsamfundet sammen. I starten var det nedsat af personer fra daginstitution, skole, hal/foreninger, spejder, Brugsen og forsamlingshuset. Nu er det et rigtigt Lokalråd med valg og med helt andre beføjelser.

Vi benytter flere gange årligt, nærmiljøets kulturelle tilbud.

Vi benytter Teater, Koncerter og Bibliotek

Vi besøger Falck, Fiskerihavn og Korsørs gamle Fæstning

Vi bruger skolens gymnastiksal og hal en gang om ugen.  Vi besøger den lokale atletikklub.

Vi deltager i fodboldstævne med de andre institutioner i byen, med støtte fra den lokale fodboldklub

Vi handler i vores lokale brugs med børnene.

Vi er inviteret i Tårnborg kirken til højtiderne og vi har mulighed for at besøge kirken så tit vi vil.

Vi bruger vores lokale ”Junglesti” et dejligt naturområde hvor vi har mulighed for at se køer, fiske, eller bare nyde naturen.

Vi går i skoven og ved stranden for at følge årstiderne.

Hvordan integrerer vi det fysiske, psykiske og æstetiske børnemiljø i det pædagogiske læringsmiljø?

Det fysiske børnemiljø handler om mulighed for bevægelse, pladsforhold, støj, lys, hygiejne og ergonomi, altså hvad der er tilgængeligt for børnene.

Lokalerne har vi indrettes så de er indbydende. Vi forholder os løbende til hvordan indretningen understøtter børnegruppens behov og hvad der er fornuftigt og funktionelt f.eks. i forhold til årstiderne. Vi tilrettelægger læringsrum efter det enkelte barn og aktiviteten. Prøver at følge børnenes spor og interesser og bruge det til at styrke venskaber og legegrupper.

Det psykiske børnemiljø

Det psykiske børnemiljø er hos os et miljø med voksne, der tager ansvar, har oprigtig interesse og kendskab til det enkelte barn både som unikt individ og som en del af en børnegruppe. Et fokuspunkt som vi vægter højt, er at børnene bliver selvhjulpne. På denne måde styrkes deres selvværd og selvtillid i hverdagen. Vi lægger vægt på at alle børn har en positiv barn-voksenkontakt, og vi taler omsorgsfuldt og respektfuldt til børn og forældre.

Det æstetiske børnemiljø

Det æstetiske børnemiljø danner ramme for det børnenes sanser i dagligdagen. Vi har indrettet alle stuer med møbler hvor der er skabt et “rum i rummet” og legepladsen er delt op i små aktivitets- og læringsrum med meget plads til fysiske udfoldelser. Børnene skal syntes Kildebakken er et rart sted at være hvor de kan blive inspireret, udfordret og motiveret til læring og udvikling, Derfor prioriterer vi også at Kildebakken er et sted hvor børnene hver eneste dag møder i et rent, rart og hyggeligt hus.

Hos os handler alsidig personlig udvikling i høj grad om at børn opbygger og udvikler deres selvfølelse

og at de tør udfolde sig og stå ved sig selv. Barnets mange potentialer, skal udvikles og ses som en helhed.

Det er i samspil med omgivelserne, at børn udvikler deres personlighed. Børn spejler sig i andre børn og voksne, og trives bedst i et miljø, der er anerkendende og medlevende. Det helt optimale er at det enkelte barn oplever sig selv som et unikt menneske fyldt med muligheder, succesoplevelser og med betydning for andre.

Hverdagsrammer der både er trygge og udfordrende giver børn god mulighed for løbende personlig udvikling. I hverdagen skal børn have mulighed for at udforske sig selv, deres medmennesker og deres omverden. Ligeledes skal de udforske deres egne grænser, øve sig i at sige til og fra og på samme tid opnå større selvforståelse.

Vi er en aldersopdelt institution og vi arbejder ud fra teorien ”De tre læringsrum” (Basil Bernstein). Den voksne går foran, ved siden af og bagved barnet. Vi anerkender barnet og ser barnets nærmeste udviklingszone, ved at være nærværende og lydhøre voksne, ved at involvere os i barnets interesser. Vi sætter rammen for, at børnene forfølger og fordyber sig i det, de er optaget af, så børnene lærer at prioritere. Personalet understøtter at børn i særligt udsatte positioner, gør sig erfaringer med at indgå aktivt i de forpligtende fællesskaber.

En hverdag i Kildebakken byder på både voksenstyrede aktiviteter, såsom legegrupper, projekter, samling m.m. og tid og plads til leg, både stuevis og fælles i hele huset og på legepladsen. Stuerne er samlet i huset om morgenen og er sammen på legepladsen om eftermiddagen. Det giver plads til leg, fordybelse, samvær og del i det store fællesskab. Vi får et større kendskab til hinanden – store som små og en gensidig tryghed skabes, ligeledes skabes der fællesskaber på tværs af alder og køn. Personalet støtter op omkring legen, ved at være lydhøre og observerende. Personalet er til rådighed og deltagende sammen med de børn som har brug for hjælp at komme ind i en leg.

Børn skal lære at tackle de forskellige situationer og følelser, der opstår i fællesskabet. Vi ønsker at børnene skal lære livsduelighed – at kunne rumme livet og at være borger i et demokratisk land.

”Demokrati i de små øjeblikke handler også om, at de små børn lærer at være en del af et fællesskab. Børnene lærer fx at dele legetøj, vente på tur og tage hensyn til andre, hvilket betyder, at deres initiativer ikke altid bliver imødekommet. Det er de balancer, vi som pædagogisk personale skal arbejde med. Når børnene befinder sig i et pædagogisk miljø, hvor de oplever, at deres initiativer bliver mødt med velvilje og respekt – om end de ikke altid bliver fulgt – får de nemlig konkrete erfaringer med at være en del af et demokratisk fællesskab.

Eksempel på arbejde med at være borgere i et demokratisk land?

• På Krudtuglerne bruger vi ordet demokrati ofte, vi laver håndsoprækning til f.eks. hvor mange vil høre denne bog”, ” hvor mange kunne tænke sig at spise pasta med kødsovs til maddag” og derud fra bliver det flertallet der bestemmer. Vi sikrer os at alle bliver hørt ved at spørge hvert enkelt barn om deres synspunkt på en bestemt ting, det kan være hvilke farver vi skal male med eller hvor turen skal gå hen.
  
  
• På Troldene hjælper vi f.eks. hinanden med at rydde op inden frokost. Selv om man ikke har været en del af en leg, hjælper vi hinanden, så alle kan blive færdige og gøre klar til frokost.
  
  

Vi lærer og støtter børnene i at kunne udsætte egne behov, lærer dem at vente på tur når vi spiller spil eller bold, vente når alle skal have vasket hænder på en gang, når de skal have hjælp i garderoben, når der skal vælges sange, leges osv.

Børnene øver sig i at rumme modgang i spil, vente på gyngen eller cyklen, at bedste vennen leger med en anden. Børnene skal være ”robuste” men det er svært at lære. Vi skal både som forældre og personale være rummelige og støttende overfor børnenes følelser i forskellige situationer f.eks. glæde, sorg, kedsomhed og vrede.

Vi støtter børnene i at finde andre handlemuligheder i de situationer som er svære for børnene at være i. Vi sætter rammen for udviklende samtaler, hvor børnene kan udtrykke sig respektfuldt overfor hinanden og de voksne, ligeledes at de øver sig i at være lyttende overfor hinanden.

At være robust er også en del af at kunne rumme livet, at kunne møde de udfordringer som kommer på vejen, de allerførste kommer for mange allerede når de starter i vuggestue, senere i børnehave og måske for mange, en større omvæltning når de starter i skole.

Vi støtter børnene i at gå deres egne veje.

EKSEMPEL

• Vi er oprigtig interesseret i det de finder på. Det kan være nogen der bruger vand og mudder til neglelak, vi deltager og imødekommer deres kreative ide, eller nogen der bruger lang tid på at finde små dyr (insekter), vi kommer med råd til hvor der er godt at lede efter dem.
  
  

Legen er et afgørende udviklingsrum for børn, legen indeholder flere samarbejdsaspekter, som er med til at udvikle børn. Igennem legen forhandles der, man lærer om kompromiser, evnen til at dele samt forskellighed, hvilket er erfaringer der i høj grad bidrager til barnets alsidige udvikling.

Vi arbejder bl.a. i små grupper for at lære børnene gensidigt ansvar for hinanden og lære at alle børn har værdi. Det kan vi gøre i børnehaven ved at børnene bliver delt ud i små legegrupper. De voksne vurderer hvorledes en legegruppe har brug for evt. voksenstøtte for at børnene f.eks. i tryghed tager initiativ i aktiviteten. Den voksnes opgave kan være at dele roller ud i legen, hjælpe gruppen med at nå til enighed. Det er vigtigt at gruppen kommer godt fra start og at børnene i gruppen er trygge.

EKSEMPEL

• Hos os arbejder vi med venskabsdage. Alle børnene i huset er opdelt i grupper på tværs af alder og køn og med andre voksne, end dem fra deres egen stue. De skal være sammen om en fælles aktivitet. Her danner børnene andre relationer end på stuen og udvikler empati og sociale spilleregler.

Hos os i Kildebakken lærer børnene om sig selv og om hvad der skal til for at blive inviteret i børnefællesskabet.

Det er her børn erfarer, hvad det selv har at bidrage med og blive anerkendt for det.

Børn har brug for at spejle sig i andre børn og de forskelligheder der kommer til udtryk i en børnegruppe. Derfor inkluderer vi alle børn i større eller mindre børnefællesskaber. Vi arbejder i små grupper, så vidt det er muligt med at lære gensidigt ansvar, respekt, empati for hinanden og at alle børn har en værdi.

I hverdagen har vi fokus på pædagogiske aktiviteter og børns leg. Vi har en tradition for at holde venskabsdage, hvor børnene uanset alder og køn er sammen på kryds og tværs. Børnene har her mulighed for at danne relationer med børn fra andre stuer og lærer de andre voksne man ikke er på stuen med, at kende. Vi oplever bl.a. at de store drager omsorg for de små. I de aktiviteter vi laver, ser vi de små imiterer de store. På ture ud af huset er det de store der holder de små i hånden.

Vi holder dagligt samlinger, hvor vi fortæller børnene, hvad der skal ske i løbet af dagen. Vi har højtlæsning, synger, laver sangleg. Børnene lærer her at lytte og vente på tur. Vi afholder en gang ugentligt børnemøde, hvor børnene bl.a. er med til at komme med ideer til, hvad de gerne vil lege med og ideer til vores maddage. Vi snakker regler, demokrati og medansvar. Dette styrker bl.a. børnenes evne til at forhandle og argumentere, en vigtig evne at begynde at øve sig i, i et demokratisk samfund.

Vi arbejder også med materiale fra Mary fonden. Her bruger vi plancher, hvor vi læser historie og snakker ud fra billederne. Vi kopierer billeder af ansigtsudtryk. Bl.a. sur, glad, ked af det. På den måde kan børnene lære at aflæse andres følelser. Vi sætter ord på børnenes og egne følelser. F.eks. Jeg kan se du er ked af det! Vi sætter ord på børns handlinger. F.eks. Hvor var det godt du trøstede! På den måde lærer børnene at forstå egne og andres følelser og empati.

I hverdagen har vi meget fokus på leg. Herigennem opdager børnene hinanden, verden og sig selv. Den skaber kreativitet og børnene tilegner sig herigennem forskellige kompetencer. Derud over danner børnene relationer, som får betydning for deres identitet. Børnene lærer desuden de sociale spilleregler at kende og det at være en del af et fællesskab. De børn der har udfordringer med at agere i et fællesskab, støtter og guider vi. Hvis børnene har svært ved at indgå i en leg og skabe venskaber, hjælper vi børnene med at finde kammerater og få dem ind i legen. Dette gør vi bl.a. ved gå foran, ved siden af og bag ved.

Vi brobygger stuerne imellem. Det vil sige, overgangen fra vuggestue til børnehaven/storgruppen. Inden vuggestuebørnene starter i børnehaven, besøger de deres nye stue med en voksen fra vuggestuen et par gange inden start. I september måned arbejder vi med ”rysten” samme. Sociale kompetencer i små/større grupper. Gennem forskellige lege, lærer vi hinanden at kende i den nye kontekst. Storgruppen har skovbørnehave hvert år i september, hvor børnene i løbet af en uge bliver rystet sammen i den nye kontekst.

Vi har forskellige arrangementer i løbet af året, hvor vi inviterer forældrene. Vi har fælles arbejdsdage, sommerfest, afslutning for de kommende skolebørn Troldene, vi holder Lucia og julearrangementer på stuerne. Det er vigtigt for børnene, at vi skaber en god relation, åbenhed, gensidig respekt og forståelse institution og hjem imellem. Vi arbejder med, at alle børn får skabt gode relationer og venskaber. Vi opfordrer gerne forældrene til at lave legeaftaler børnene imellem og ikke nødvendigvis med ”bedste vennen”.

Børns udvikling af sprog

Den ikke-sproglige kommunikation har en stor betydning for barnets sproglige udvikling. Øjenkontakt, pege og gestik er vigtige redskaber for barnets tilegnelse af sprog. F.eks. tilegner barnet sig ordet for den ting det peger på, hvis den voksne siger ordet. Kommunikation og sprog skal spille sammen og der har barnets voksne en vigtig rolle. F.eks. hvis et barn ikke kan udtrykke sig sprogligt kan det opmuntres til at vise det med gestik i stedet for.

Børns kommunikation og sprog tilegnes og udvikles i nære relationer med forældre, i børnefællesskaber og sammen med Kildebakkens pædagogiske personale. Sammen med forældrene er vi ”barnets voksne”.

Det centrale for børns sprogtilegnelse er, at vores læringsmiljøer understøtter børns kommunikative og sproglige interaktioner med det pædagogiske personale. Det er også af betydning, at det pædagogiske personale er bevidst om, at de fungerer som sproglige rollemodeller for børnene.

Interaktioner med det pædagogiske personale

Interaktion eller samspil i kommunikationen med børnene kræver, at de voksne er nærværende, indlevende og nysgerrige på det børnene, er optaget af. Det betyder, at de voksne skal have en fælles opmærksomhed på måden de taler med børnene, hvordan de henvender sig, aflæser barnets ikke-sproglige kommunikation, giver beskeder, samt sætter ord på alt det der sker i forbindelse med vores hverdag og rutiner. I det hele taget er kvaliteten af den udveksling der foregår mellem barnet og den voksne væsentlig.

EKSEMPEL

Til frokost sidder vi i mindre grupper og spiser vores madpakker. Der er en samtale mellem dem der sidder ved bordet. Vi øver os i at lytte, spørge, at vente til min ven har snakket færdig og at bidrage til samtalen. Vi taler sammen om ”stort og småt”.

Vi øver os i at bruge hele sætninger.

De voksne er tydelige i deres mimik og kropssprog, det skal stemme overens med toneleje og indhold i det der siges.

Sproglige rollemodeller

Børns sprog udvikles i samtaler med sproglige rollemodeller ved at lytte, fortælle, stille spørgsmål til deres omgivelser og lege med sproget. I Kildebakken skal det pædagogiske personale hjælpe ALLE børn, til at indgå i samtaler, hvor de lærer at skiftes til at være i en tale –og lytteposition. Den voksne understøtter samtalen gennem at være nysgerrig og spørgende og være tålmodig. Barnet skal have tid til at tænke over f.eks. spørgsmålet og finde et svar.

De voksne skal være rollemodeller for, at børnene eksperimenterer kommunikativt og sprogligt, så de kan opnå erfaringer med at aflæse, genskabe og udvikle en passende kommunikation i de fællesskaber de er en del af.

De voksne undgår at tale over hovedet på børnene og at afbryde en samtale mellem børnene eller en samtale mellem barn og voksen, så vidt det er mulig. Dette for at vi ikke ønsker at børnene kommunikerer på denne måde.

Vi er opmærksomme på at der er børn som har brug for en ekstra indsats i forhold til den sproglige udvikling. På stuerne arbejder vi med LæseLeg  https://laeseleg.dk/  vi har et tæt samarbejde med vores talepædagog og vores to-sprogs pædagog.

Børnefællesskaber

Børn indgår i mange forskellige fællesskaber i deres liv. Kommunikation og sprog, er centralt for at danne relationer og vedligeholde venskaber i de fællesskaber. Legen er her vigtig som øvebane for barnets ikke-sproglige kommunikation og sproglige udvikling. Der er en sammenhæng mellem sprog og social udvikling. Derfor er det vigtigt at barnets voksne hjælper børnene til at få øje på hinandens initiativer og kommunikation – også dem der ikke er så stærke.

”FORÆLDREFIF”

I bilen – snak med jeres børn om hvad I ser når I kører. F.eks. ”Hvem kan se den første røde bil?”, ”Se den store bakke med den lille kirke på toppen”. (Her øver barnet også sin stedsans).

Sæt ord på de ting I/ barnet laver. F.eks. ”Du kan tage koppen som står bagved den store tallerken”.

Brug biblioteket. Gør højtlæsning til en daglig, hyggelig og nærværende rutine. F.eks. inden sengetid. Læs bogen højt, snak med barnet om bogens indhold, find nogle ord i bogen som I snakker lidt ekstra om. Læs gerne den samme bog flere gange og I vil mærke at barnet øger sin forståelse for de ting i snakker om. Måske kan barnet læse bogen for dig, efter at I har læst den nogle gange?

Få gerne ideer på LæseLegs hjemmeside:

• LæseLeg (nyt vindue)

Vi er en certificeret bevægelsesinstitution og vi arbejder på at skabe en hverdag hvor bevægelse er en naturlig del af hverdagen. Alle personaler har været på kursus i ”Pædagogisk idræt” med henblik på at få mere bevægelse ind i dagligdagen.

Vi understøtter de pædagogiske mål gennem daglige bevægelses aktiviteter såsom forhindringsbane, rytmik, klippe, lime, male m.m. Vi har daglige motoriske aktiviteter på vores legeplads, både voksenstyrede og aktiviteter på eget initiativ. Alle børnene er ude hver dag.

I praksis omsætter vi derudover det pædagogiske arbejde med bevægelse.

• Børnene tager selv deres tøj på når vi skal på legepladsen.
  
  
• Vuggestuebørnene øver dagligt på motoriske færdigheder og på at blive selvhjulpen.
  
  
• Vi låner skolens gymnastiksal en gang om ugen.
  
  
• Vi har hyggerum og kælder til dans, vild leg og afslapning.
  
  
• Vi går på tur i nærområdet.
  
  
• Vi tager med bus ud i naturen og på opdagelse.
  
  
• Vi har cykeldag, hvor børnene har deres egen cykel med
  
  
• Vi har sundhedsuge i uge 41
  
  
• Vi har køkkenet, som ligger centralt i huset. Vi hjælper, mærker, smager og dufter.
  
  
• Vi laver yoga og massage.
  
  
• Troldene (Storbørns gruppen) har tema aktivitet ”Min fantastiske krop”.
  
  
• På legepladsen har vi en Tarzanbane, en bakke som børnene kan trille ned af, som bruges som kælkebakke om vinteren. Vi har et ”sørøverskib”, som man kan komme op og ned af via et ”net” eller af en ”brandstang”. Vi har hængekøjer, rede gynger, skov med klatretræer og sandkasser hvor der er mulighed for at lege med sand og vand. Dæk som man kan løfte, slæbe og skubbe.'
  
  
• I gymnastiksalen øver vi motoriske færdigheder, hvor børnene udfolder og udfordrer sig motorisk i fællesskab, med børn fra de forskellige stuer. Her har vi både fri og voksenstyrede lege og aktiviteter.
  
  
• I sundhedsugen sætter vi særlig fokus på krop og bevægelse. Denne uge har vi bevægelsesaktiviteter, hvor vi bl.a. løber med børnene på et grønt område (Junglestien).
  
  
• Vi har cykeldag en gang om ugen fra start april til medio oktober. Her oplever vi at børnene lærer at cykle på tohjulede cykler.
  
  
• Vi har skolefodbold med den lokale fodboldklub i Korsør, hvor der kommer en træner og spiller fodbold med børnene 2-3 gange inde den store turnering.
  
  

Børnene sanser verden med kroppen. Kroppen er bindeleddet mellem individet og verden omkring. Børnenes kropslige kompetencer, er afgørende for deres relationer til legekammerater, valg af lege, udfoldelse og især opfattelse af sig selv i dagligdagens situationer. Det er derfor vigtigt at vi voksne har fokus på leg og bevægelse, samt at vi går forrest og viser børnene, at det er sjovt at være aktiv.

• Vi sætter ord på det vi sanser når vi spiser. F.eks. havregrøden er varm, knækbrødet er hårdt.
  
  
• Vi sætter ord på det vi sanser når vi er i forskellige rum, som stranden, skoven, togstationen, bålpladsen osv.
  
  
• Vi er bevidste om at få bevægelse ind i vores hverdag.
  
  
• Vi er bevidste om at dagligdagsting er bevægelse. F.eks. at sætte koppen på bordet, hænge jakken op, sætte madpakken i køleskabet.
  
  
• Børnene er ude i alt slags vejr på alle tider af året.
  
  
• Vi har skovbørnehave en gang om året, hvor vi undersøger og sanser, dyr, skov og strand.

I vores pædagogiske læringsmiljø understøtter vi at alle børn aktivt observerer og undersøger naturfænomener i deres omverden. Det gør vi blandt andet ved at lægge vægt på at være ude hver dag, i al slags vejr. Derigennem får børnene mærket de forskellige årstider og vejrets skriften. Det skaber en forståelse for hvilket tøj vi har brug for, for at føle sig godt tilpas og holde sig tør.

Vi taler med børnene om naturfænomener, tordenvejr, regnvejr og solskinsvejr. Vi snakker meget om regnbue og blæsevejr. Vi samler naturmaterialer og taler om hvor de stammer fra. Derefter bruger vi materialerne til kreative ting og leg. Vi laver også små eksperimenter.

Til daglig oplever vi naturen på legepladsen og i vores nærmiljø, hvor vi har grønne områder. Vi hr en stor legeplads, hvor der er rig mulighed for at udforske naturen. Vi har en lille skov hvor børnene har mulighed for at klatre i træer. Vi oplever ofte at børnene fordyber sig i leg med naturmaterialer.

Det er muligheder for at lege med vand og mudder. (Vi skal blive bedre til at organisere os, så børnene kan få lov at blive våde og beskidte, uden at vi voksne får stress.)

• Vi har vådt og tørt sand.
• Vi klistrer blade i ansigtet.
• Vi bliver tatoveret og får malet negle med vand og sand.
• Vi ser og observerer dyrene. Tæller ben, øjne…
  
  

De store børn i børnehaven brobygger med den lokale skole en gang om året, hvor vi har ”Krible-Krable-projekt”. Her har børnene mulighed for at opleve små insekter, vi laver kartoffelfælder, som sættes ned i jorden. Dagen efter går vi på oplevelse og ser på dyrene som er gået i fælderne. Vores storbørnsgruppe får hvert år besøg af en biavler og lærer om biernes verden. Ligeledes har de et årligt fiskeprojekt, hvor vi bl.a. undersøger hvordan en fisk ser ud inde i kroppen.

En gang om året – foråret eller efteråret, har vi skovbørnehave i tre dage. Forældrene afleverer børnene i skoven. Vi har valgt at have god tid til fordybelse ved at være der tre dage og ikke kun en enkelt dag. På vores ture ind i skoven har vi også valgt ikke at have et mål, vi følger børnenes spor. Her har børnene mulighed for at undersøge og eksperimentere, analysere og udforske naturen og børnene får erfaring og udvikler forståelse for sammenhænge i naturen. Børnenes kreativitet bliver stimuleret f.eks. når en træ ”hest” bliver til en motorcykel. Børnene inspirerer hinanden med fantasi og lærer af hinanden.

Alle børnene besøger jævnligt Kløverhaven, hvor FGU-elever lærer os om naturen på en kreativ og legende måde.

I vores hverdag lærer vi sammen med børnene at tage ansvar for naturen, gennem at sortere affald – bio, hård plastik, pap osv.

Den ønskede bevægelse

Vi vil sammen med børnene øve os i at være nysgerrige og google eller låne materiale om de ting vi undrer os over. Vi vil også gerne undersøge om vi kan bruge de ting vi har, på en anden måde (IPads, telefon).

Vi vil gerne blive bedre til at udnytte og ændre (alt efter aktivitet) de fysiske ramme vi har.

Blive bedre til fordybelse og være i nuet (Som under Corona).

Kulturelle udtryksformer er med til at præge børnenes forståelse og tilgang til verden. Gennem alle de forskellige kreative tilbud vi har til børnene, får de mulighed for at lære, samt udtrykke sig kreativt. De får mulighed for at eksperimentere og afprøve sig selv både kropsligt og sanseligt. Dette gør børnene gennem brug af forskellige redskaber, materialer.

Vi lægger vægt på vores mange traditioner og højtider. I hverdagen laver vi mange pædagogiske aktiviteter hvor vi har fokus på kulturelle udtryksformer. Vi synger, lave sanglege, hører musik tegner, klipper og klistre.

Vi lægger vægt på at skabe et læringsmiljø, som fremmer børnenes nysgerrighed og interesse for at deltage.

Vi gør meget ud af, at markere højtiderne og inddrager børnene i forberedelserne. Vi holder fast i traditioner, som jul, fastelavn, påske og Skt. Hans. Derudover holder vi børn og børnehavens fødselsdage, sommerfest, bedsteforældredag, sundhedsuge, venskabsdage og en gang årligt er vi i skovbørnehave.

Vi bruger mange af lokalsamfundets kulturelle tilbud og muligheder. Se mere uddybet i afsnittet om dette ovenfor.

Børnene bliver bevidstgjorte om deres egen kultur og værdier. Børnene lærer at acceptere og forstÅ forskelligheder. Vi tager hensyn til det enkelte barns normer og værdier, så alle børn bliver set og hørt.

Den ønskede bevægelse

Vi er forskellige og det skal vi se som en ressource.

Forældrene skal inddrages meget mere. Vi vil spørge ind til hvordan børnene fejrer højtider derhjemme. Gerne med billeder og ”Smagsprøver". Hvad familien laver i fritiden, deres dagligdags traditioner. 

Mere synlige materialer på stuerne.

For de ældste, skal materialerne stå frit tilgængelige.

For de mindste er materialerne delvist voksenstyret.

Vi vil gerne blive bedre til at inviteret forældre og lokalområdet ind.

Vi arbejder løbende med at evaluerer vores pædagogiske praksis. Minimum 4 gange om året skal det tages op på personalemøde. Vi starter med at kigge på de faste traditioner i vores hus og undersøger, hvordan man kan se vores pædagogiske grundlag i de aktiviteter, som er forbundet med traditionerne.

Vi forsøger at være nysgerrige og undersøgende på daglige udfordringer både i hele huset men også på de enkelte stuer.

Vi vil udarbejde et kodeks for evalueringen i Børnegården Kildebakken. 

• Evalueringen skal prioriteres
• Evalueringen er ikke personlig
• Evalueringen skal udvikle praksis
  
  

Vi er stadig ved at lære den nye måde at evaluerer på, så vi prøver os frem med forskellige metoder. Det har været en lærerig proces indtil videre.

Læreplan og evaluering skal være på dagsordenen på personalemøder flere gange om året. På den måde sikrer vi, at læreplanen ikke bliver et statisk dokument, men bliver en del af vores pædagogiske praksis som løbende ændrer sig.

Hvad sker der i situationen eftermiddagsmad, som kan stresse både børn og voksne - både inde og ude?

Der er fokus fra det øjeblik vi tænker "nu skal vi have eftermiddagsmad" til "nu leger børnene igen"

Metode:

I perioden d.15/3-26/3 2021

Børneinterview: 

Hver stue afholder 4 børneinterview pr. stue - 2 gange om ugen med forskellige børn. Der blev udarbejdet en interviewguide

Video:

Der blev filmet 3 gange -1 gang pr børnehavegruppe

Afkrydsningsskema:

Et skema pr.stue pr. dag i forhold til eftermiddagsmad situationen

Spiser vi inde/ude?

Fælles i hele huset eller på egen stue?

Antallet af børn/hvilke børn?

Hvad spiser vi?

Hvor tit forlader vi stuen?

Medarbejdernes stressniveau på en skala fra 1-10

Bytte medarbejdere:

På Vildbasser og krudtugler for at observere hinanden

Opsamling:

Det fungerer godt at ringe med klokken. Alle børn ved, hvad det betyder og handler derefter.

Børnene er gode til at følge de anvisninger personalet udstikker

Børnene kender reglerne og rutinerne

Børneinterview:

Børnene giver udtryk for, at de er glade for klokken

De glæder sig til at få noget at spise

De fleste af børnene oplever, vi spiser sammen med dem. Og giver udtryk for, at det er hyggeligt.

Børnene på én stue oplever, at de voksne bruger lidt ekstra tid på et barn, der i spisesituationer kræver lidt ekstra opmærksomhed.

Observationer:

Stue 1 - alt forløb roligt

Stue 2 - børnene kender rutinerne. Der er lidt uro. Flere børn bliver hentet i det tidsrum (forældre ringer, vi skal ud med børnene) Der går meget tid med ét barn, som har brug for ekstra opmærksomhed.

Afkrydsningsskema - På en skala fra 1-10 er stressniveau ikke over 6 på noget tidspunkt. Stue 2 mærker mest stress.

Særligt et barn med særlige behov stresser. De har også mange sove- og blebørn. 

Det der stresser mest, er når vi skal afleverer mange børn (corona)

Det har betydning, hvad vi får at spise (suppe-frugt-brød psv)

En stor faktor er antallet af voksne.

Tiltag:

Stue 2 har ændret fremgangsmåde. Før skiftede de børn, mens alle sad og ventede. Nu starter de med at skifte, inden alle går ind.

De starter først eftermiddagsmad, når alle er klar, ca 14.20

Forældreråd:

Forældrerådet har ikke været direkte involveret. De har hørt om evalueringen.

Vores konklusioner:

• Børnene er glade for deres eftermiddagsmad
• De er trygge ved klokken og ved hvad den betyder
• de giver udtryk for at de voksne er nærværende
• stue 2 har ændret deres procedure
• det har stor betydning hvilken børnegruppe det er
• det stresser med aflevering af børn. Det er en stor hjælp, hvis barnets rygsæk er pakket.
• Det har stor betydning, hvad vi får at spise
• vi er glade for, at vi har en ekstra køkkendame, så vi har en hver dag

Prognosen for Tårnborg området viste at der vil være et fald på 11 børn i 2022 – 5 børn i 2023 5 børn i 2024 i alderen 3-5 år (børnehavebørn)

Et stort fald i børneantallet, som vi var nødt til at reagere på.

En tommelfinger regel i forhold til fordeling af vuggestue og børnehave er ca. 1/3 til vuggestuebørn og 2/3 til børnehavebørn. Så vil der være plads i børnehaven til vuggestuebørnene, børn fra dagpleje og tilflyttere.

Så det optimale børneantal vil være 23 vuggestuebørn og op til 70 børnehavebørn. Det vil kunne tillades ud fra 3 kvadrat meter pr. vuggestuebarn og 2 kvadrat meter børnehavebarn.

En beregning der betyder at vi skal tilbyde ca. 7 ekstra vuggestuepladser.

Det vil give et bedre flow til børnehaven, da børnene allerede går i vuggestuen.

Med disse informationer tog vi en snak med forældrerådet og personalet som alle syntes det var en god ide. Men hvordan skulle det kunne udføres uden en tilbygning, som ville være for stor en budgetmæssig udfordring.

Metode:

Personalemøde hvor vi diskuterede fordele og ulemper ved følgende.

• Tænk kun på børnene, Hvad betyder det pædagogisk – Hvad betyder det for børnene og hvad betyder det for fordeling af personalet.
• Hvordan for vi inddraget forældrerådet
• Gode forslag til indretning var velkommen, men vi skulle ikke fordybe os i detaljer omkring fysisk indretning.

Følgende spørgsmål skulle diskuteres:

• Hvad sker der hvis vi ikke gør noget, men fortsætter som nu?
• Hvis vi laver en småbørnsgruppe på Vildbasserne – hvordan skal børnene fordeles / rykkes?
• Hvad sker der hvis vi laver Mini Trolde (de kommende skolebørn)
• Hvad sker der hvis vi laver en 2-3 års gruppe i Vuggestuen (eventuelt en gruppe på 5 børn i garderoben)

Personalet blev delt i to grupper med et skema med fordele og ulemper til forslaget.

 Der var en rigtig god debat og oplægget som vi nåede frem til var.

” Vi inddrager vores personalestue og indgang til en ny vuggestuegruppe”

 Det blev der arbejdet videre med det:

• Kontakt til Center for dagtilbud, både vedrørende godkendelse af projektet og pædagogiske input vedr. børneantal –aldersfordeling- indretning- farver og lys
• Kontakt til Ejendomsservice
• Kontakt til håndværker
• Personale og stuemøder
• Forældreråd

Opsamling lige nu:

Projektet kører indenfor.

Der mangler lidt vedr. liggehal, det er næsten på plads

Indkøb at inventar – legetøj er i gang

Det nye vindfang er ikke med endnu

Konklusion:

 Fra 15 august vil vi have to vuggestuegrupper.

Vi har stadig nærvær, omsorg og relationer som vores vigtigste værdier. Vi ligger vægt på at børnene store som små, altid mødes af smilende imødekommende nærværende voksne.

Vi vil dele børnene i to grupper. En stor gruppe på 15 børn på ”den gamle stue” som er de største børn og en lille gruppe på 8 af de yngste børn. De skal være på vores nyindrettede stue.

Efter en pædagogisk overvejelse vil der blive en glidende overgang mellem grupperne. Som udgangspunkt er det, når børnene er klar til at rykke stue og ikke efter alder.

Det vil selvfølgelig altid være i samråd med forældrene.

Vi vil indrette begge stuer på bedste måde ift. antal børn og deres funktionsniveau.

Vi ved at gode læringsmiljøer er afgørende for at, børnene trives og udvikling.

Der vil være et meget tæt samarbejde mellem de to vuggestuegrupper. Personalet på de to stuer er stadig ”en vuggestuegruppe”

Stue og planlægningsmøde vil de holde sammen.